Forbundsregering (Østrig)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Østrigs forbundsregering er efter forbundspræsidenten et af Østrigs øverste organer af statsforvaltningen. Dens medlemmer består af forbundskansleren, vicekansleren og de øvrige forbundsministre. Det østrigske navn for regeringen er Bundesregierung, hvilket ikke må forveksles med Landesregierung, der er betegnelse for de 9 forbundslandes regeringer.
Østrig |
Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
Den østrigske forbundskansler er leder af forbundskanslerministeriet og formand for forbundsregeringen. Som regeringens primus inter pares (førstemand bland ligemænd) kan han fremsætte forslag om udnævnelse og afsked af de øvrige ministre, men forbundskansleren kan ikke selv effektuere det, da det formelt er forbundspræsidenten, der foretager udnævnelse eller afsked efter indstilling fra forbundskansleren.
Sammen med forbundskansleren er forbundsministrene også en del af den øverste statsforvaltnings organer, og de er ansvarlige for deres respektive resortområder. Til at understøtte de ministeriale forretninger kan forbundsministrene have statssekretærer, der fungerer som hjælpeorgan for ministeren og er underlagt ministerens beføjelser.