Forbundspræsident (Østrig)
Østrigs statsoverhovede / From Wikipedia, the free encyclopedia
Forbundspræsidenten (tysk: Bundespräsident) er Østrigs statsoverhoved. Siden 1950 bliver præsidenten valgt for en 6-årig periode direkte af østrigske statsborgere (Østrigs forfatnings art. 60). Han kan kun genvælges for en umiddelbart følgende ny periode én gang, og kan dermed maksimalt være præsident uafbrudt i tolv år. Nuværende forbundspræsident er Alexander Van der Bellen.
Østrig |
Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
- For alternative betydninger, se Forbundspræsident. (Se også artikler, som begynder med Forbundspræsident)
Forbundspræsidentens opgaver og kompetencer er fastlagt i Østrigs forfatning. Sammenlignet med Tyskland og Schweiz har han i princippet flere opgaver og kompetencer. Hans magtbeføjelser er i de fleste tilfælde dog begrænset af, at han kun kan handle efter forslag fra Østrigs forbundsregering. I Østrigs første forfatning fra 1920 var præsidentens rolle begrænset til rent repræsentative opgaver, men forfatningsændringen i 1929 styrkede præsidentens rolle. Da den Anden Republik blev grundlagt efter 2. verdenskrig genindførte man forfatningen fra 1929 og dermed fastholdt man forbundspræsidentens forholdsvis stærke stilling i samfundet. I praksis har præsidenten en tilbageholden rolle, hvor han ikke blander sig i det politiske liv og koncentrerer sig om de repræsentative opgaver. Præsidenten fungerer således i høj grad som forfatningens "bagstopper".