Suurstof
From Wikipedia, the free encyclopedia
Suurstof (lat. Oxygenium, dt. Sauerstoff) is n chemisk Element mäd Symbol O un Atomnummer 8. Suurstof is n Nit-Metal uut ju Suurstofgruppe (Gruppe Via). Suurstof kumt as eenpelden Stof foarallen as Disuurstof (O2) in ju Atmosphäre foar. As touhoopestoalden Stof is dät ieuwenso n wiedfersprat Element, deeruum dät aal Woater fon do Ozeoane un aal Silikoate fon ju Äidkoarste Suurstof änthoolde. Gemeeten ätter Gewicht is Suurstof bie wieden dät maast foarkuumende Element in dän moanskelke Köärper: die bestoant foar sowät 65 % uut Suurstof (foarallen in Foarm fon Woater).
Weitere Informationen Oainskuppe, Algemeen ...
Oainskuppe | |||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||||||||||||||||||||||||||
Algemeen | |||||||||||||||||||||||||||||||
Noome, Symbol, Oardnengstaal | Suurstof, O, 8 | ||||||||||||||||||||||||||||||
Serie | Nitmetal | ||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe, Periode, Blok | 16, 2, p | ||||||||||||||||||||||||||||||
Uutsjoon | Faaweloos Gas | ||||||||||||||||||||||||||||||
Massenandeel an ju Äidhülle | 49,4 % | ||||||||||||||||||||||||||||||
Atomar | |||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 15,9994 u | ||||||||||||||||||||||||||||||
Atomradius (bereekend) | 60 (48) pm | ||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalenten Radius | 73 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||
Van-der-Waals-Radius | 152 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronekonfiguration | [He]2s22p4 | ||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrone pro Energieniveau | 2, 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||
1. Ionisierungsenergie | 1313,9 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||
2. Ionisierungsenergie | 3388,3 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||
3. Ionisierungsenergie | 5300,5 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||
4. Ionisierungsenergie | 7469,2 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||
Physikalisk | |||||||||||||||||||||||||||||||
Aggregoattoustand | gasförmig | ||||||||||||||||||||||||||||||
Modifikationen | 2 (O2, Ozon O3) | ||||||||||||||||||||||||||||||
Kristallstruktuur | kubisk | ||||||||||||||||||||||||||||||
Tichte | 1,429 kg · m−3 bei 273,15[1] K | ||||||||||||||||||||||||||||||
Mohshädde | neen (Gas) | ||||||||||||||||||||||||||||||
Magnetismus | paramagnetisk | ||||||||||||||||||||||||||||||
Smiltpunkt | 54,40 K (−218,79[1] °C) | ||||||||||||||||||||||||||||||
Sjoodepunkt | 90,18 K (−182,97[1] °C) | ||||||||||||||||||||||||||||||
Molar Volumen | 22,42 · 10−3 m3/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||
Ferdampengswaarmte | 3,4099 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||
Smiltwaarmte | 0,22259 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||
Dampdruk | 10 · 103 Pa bei 61 K | ||||||||||||||||||||||||||||||
Skalgauegaid | 317,5 m/s bei 293 K | ||||||||||||||||||||||||||||||
Spezifiske Waarmtekapazität | 920 J/(kg · K) bei 298 K | ||||||||||||||||||||||||||||||
Waarmtelaitfäiegaid | 0,02674 W/(m · K) | ||||||||||||||||||||||||||||||
Chemisk | |||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstoustande | −2, −1, 0, +1, +2 | ||||||||||||||||||||||||||||||
Oxide (Basizität) | äntfaalt | ||||||||||||||||||||||||||||||
Normoalpotentioal | 1,23 | ||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativität | 3,44 (Pauling-Skala) | ||||||||||||||||||||||||||||||
Isotope | |||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||
NMR-Oainskuppe | |||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||
Sicherhaidswaiwiesengen | |||||||||||||||||||||||||||||||
Gefoarstofkänteekenge aus RL 67/548/EWG, Anh. I | |||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||
R- und S-Sätze | R: Foarloage:R-Sätze | ||||||||||||||||||||||||||||||
S: Foarloage:S-Sätze | |||||||||||||||||||||||||||||||
Sowied muugelk un gebruukelk, wäide SI-Eenhaide ferwoand. Wan nit uurs fermäärkt, jäilde do anroate Doaten bie Standoardbedingengen. |
Schließen