Yingluck Shinawatra
From Wikipedia, the free encyclopedia
Yingluck Shinawatra (thai: ยิ่งลักษณ์ ชินวัตร, transskriberet: Yinglak Chinnawat; udtalt: [jîŋ.lák.t̠͡ɕʰin.ná.wát]; født 21. juni 1967) var Thailands premierminister fra 5. august 2011 til hun blev afsat 7. maj 2014 efter at en forfatningsdomstol havde fundet hende skyldig i embeds- og magtmisbrug. [2] [3] [4] Hun flygtede fra Thailand, angiveligt 23. august 2017, forud for domsafsigelse i forbindelse med en forfejlet landbrusstøtte ordning.[5]
Yingluck Shinawatra MPCh MWM | |
---|---|
ยิ่งลักษณ์ ชินวัตร | |
Thailands 28. premierminister | |
Embedsperiode 5. august 2011 – 7. maj 2014 | |
Monark | Bhumibol Adulyadej |
Vicepremierminister | Niwatthamrong Boonsongpaisan Surapong Tovichakchaikul |
Foregående | Abhisit Vejjajiva |
Efterfulgt af | Niwatthamrong Boonsongpaisan (fungerende) |
Forsvarsminister | |
Embedsperiode 30. juni 2013 – 7. maj 2014 | |
Stedfortræder | Yuthasak Sasiprapha |
Foregående | Sukampol Suwannathat |
Efterfulgt af | Prawit Wongsuwan |
Personlige detaljer | |
Født | 21. juni 1967 (56 år) Amphoe San Kamphaeng, Chiang Mai, Thailand |
Statsborgerskab | Thai (indtil 2017) Serbien fra 2019 |
Politisk parti | Pheu Thai (tidligere) |
Partner | Anusorn Amornchat (siden 1995) |
Børn | Supasek Amornchat |
Far | Lert Shinawatra[1] |
Slægtninge | Thaksin Shinawatra (bror) |
Bopæl | Bangkok indtil 2017 London, eksil 2017-2018 Guangdong, Kina, fra 2019 |
Uddannelsessted | Chiang Mai University Kentucky State University |
Religion | Theravada, buddhisme |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Yingluck er den yngste søster til den tidligere thailandske premierminister Thaksin Shinawatra, der nu lever i selvvalgt eksil siden 2008.
Oppositionspartiet Pheu Thai Party, der står hendes bror nær, nominerede hende den 11. maj 2011 som spidskandidat til posten som premierminister ved parlamentsvalget 2011. Hun vandt valget med en "jordskreds-sejr" og blev dermed den første kvinde i Thailand til at besidde posten.[6][7]
Yingluck blev født den 21. juni 1967 som niende og yngste barn af Lert og Yindee Shinawatra. Hun studerede politik og forvaltning ved Chiang-Mai Universitet, hvilket hun færdiggjorde med en bachelorgrad i 1988. Derefter fortsatte hun sine studier i samfundsvidenskab i USA, hvor hun studerede på Kentucky State University og fik en master i 1990. Efter sin tilbagevenden til Thailand arbejdede hun i førende stillinger i forskellige virksomheder, der var i hendes families besiddelse. Politisk var hun indtil sin opstilling som spidskandidat knap nok synlig.
Efter sin politiske karriere som premierminister i Thailand, og selvvalgt flugt i Eksil i forbindelse med en retssag om hendes politiske ris-støtteordning (se afsnittet nedenfor), blev hun i januar 2019 udpeget som bestyrelsesformand for Shantou International Container Terminal i Kinas Guangdong-provins. Shinawatra-familien har rødder i det sydøstlige Kina.[8] Yingluck meddelte den 20. januar 2019, at hun havde afsluttet enhver politisk aktivitet.[9] Fra august 2019 har Yingluck serbisk statsborgerskab. Thailand og Serbien har ingen udleveringsaftale.[10][11]
Yingluck lever sammen med Anusorn Amornchat, en manager i M Link Asia Corporation. Parret har en søn ved navn Supasek.