Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hertug Vilhelm til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (dansk: Frederik Vilhelm Paul Leopold; tysk: Friedrich Wilhelm Paul Leopold; 4. januar 1785 – 17. februar 1831) var en dansk–tysk prins og officer, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1816 til 1825 og herefter hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1825 til 1831. Hertug Vilhelm er stamfar til fyrstehuset Glücksborg og grundlagde dermed et fyrstehus, der omfatter kongehusene i Danmark, Grækenland, Norge og Storbritannien.
Vilhelm | |
---|---|
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck | |
Regerede | 24. april 1816 – 6. juli 1825 |
Forgænger | Frederik Karl Ludvig |
Efterfølger | Ingen (Titel ændret) |
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
| |
Ægtefælle | Louise Karoline af Hessen-Kassel (g. 1810) |
Børn | |
Fulde navn |
dansk: Frederik Vilhelm Paul Leopold tysk: Friedrich Wilhelm Paul Leopold |
Hus | Huset Oldenburg |
Far | Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck |
Mor | Friederikke Amalie Grevinde von Schlieben |
Født |
4. januar 1785(1785-01-04) Lindenau, Østpreussen, Preussen |
Død |
17. februar 1831 (46 år) Glücksborg Slot, Slesvig |
Hvilested | Slesvig Domkirke |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen 1811 |
Vilhelm var søn af hertug Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og grevinde Friederike von Schlieben.[1] Han tilhørte slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, Huset Oldenborg, hvis medlemmer i generationer havde været i preussisk, polsk og russisk tjeneste.[2] I 1804 sendte hans far ham imidlertid til slægtens hjemstavn i Danmark, hvor han gjorde karriere som officer i den danske hær under Napoleonskrigene. Gennem sit ægteskab med Louise Karoline af Hessen-Kassel i 1810 blev han svoger til Kong Frederik 6., der i 1825 overdrog Glücksborg Slot til Hertug Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Dermed blev den den yngre linje af Huset Glücksborg grundlagt.
Hertug Vilhelm og Hertuginde Louise Karoline fik ti børn, hvoraf den ældste søn, Carl efterfulgte ham som hertug af Glücksborg, mens den fjerde søn blev konge af Danmark som Christian 9. i 1863.