VHL 2022-23
From Wikipedia, the free encyclopedia
VHL 2022-23 var den 13. sæson af ishockeyligaen VHL som Ruslands næstbedste ishockeyrække. Siden den foregående sæson var ligaen blevet reduceret fra 27 til 26 hold. Turneringen blev indledt med et grundspil, hvor hvert hold spillede 50 kampe, hvorefter de 16 bedste hold gik videre til slutspillet om Petrov-pokalen.
VHL | |
---|---|
Sæson | 2022-23 |
Sæson nr. | 13 |
Periode | 3. september 2022 - 21. april 2023 |
Mester | HK Khimik |
Andenplads | HK Sokol |
Tredjeplads | HK Metallurg |
Antal hold | 26 hold |
Kampe spillet | 738 |
Totalt antal mål | 3.892 (5,27 pr. kamp) |
VHL | |
Mesterskabet blev vundet af HK Khimik, som var blevet nr. 9 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede HK Sokol med 4-0 i kampe. HK Khimik vandt dermed VHL-titel for første gang. Mesterskabet blev sikret den 21. april 2023 i den fjerde kamp i finaleserien, hvor HK Khimik hjemme i Voskresensk vandt en sikker sejr på 7-3,[1] og hvor hjemmeholdet undervejs bl.a. scorede seks mål på 6 minutter og 30 sekunder, hvilket var ny VHL-rekord for at score seks mål.[2] Og med 10 scorede mål blev den afgørende kamp endvidere den målrigeste finalekamp i ligaens historie.[3] Ligaens ældste spiller, den 42-årige Khimik-spiller Oleg Gubin, blev kåret til slutspillets MVP.[4]
Bronzemedaljerne gik til HK Metallurg fra Novokuznetsk.[5]