Tribus (Rom)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tribus (på dansk: en "stamme") var en opdelingen af det romerske folk i den romerske republik og det efterfølgende kejserrige. Opdelingen tjente bl.a. både militære og afstemningsformål. Eftersom disse stammer blev konstitueret i comitia tributa, var de stemmeenheder i en lovgivende forsamling i den romerske republik.[1][2]
I henhold til romersk traditionen blev de første tre stammer etableret af Romulus. Hver af disse stammer var opdelt i ti curiae – eller afdelinger – som var comitia curiatas stemmeenheder. Selvom curiae fortsatte gennem romersk historie, forsvandt de tre oprindelige stammer gradvist fra historien.[lower-roman 1][1][3]
Muligvis påvirket af den oprindelige inddeling af det romerske folk i stammer, etablerede Servius Tullius fire stammer, som delte Rom og forskellige pagi – disse blev senere til sytten stammer i landdistrikterne. Efter republikkens dannelse blev disse stammer samlet i en folkeforsamling kaldet comitia tributa. I takt med at den romerske befolkning og dens territorium voksede, blev der dannet femten yderligere stammer – den sidste i 241 f.Kr.[1][2]
Alle romerske borgere blev indskrevet i én af disse stammer, hvorigennem de var berettiget til at stemme om visse magistrater, religiøse embedsmænd, retsafgørelser i visse sager (der berører plebs), og vedtage resolutioner om forskellige forslag fremsat af plebejertribuner. Selvom comitia tributa mistede de fleste af sine lovgivende funktioner under kejseriget, forblev det vigtigt at indskrive romerske borgere i en stamme indtil mindst det tredje århundrede e.Kr.[4]