Thomas Curtis
From Wikipedia, the free encyclopedia
Thomas Pelham, kendt som "Tom" Curtis, (7. september 1870 i Boston, Massachusetts[1] – 23. maj 1944 i Nahant, Massachusetts) var en atlet fra USA, der deltog i de første moderne olympiske lege 1896 i Athen.
Thomas Pelham Curtis | ||
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Atletik | ||
Deltager for USA | ||
Olympiske Lege | ||
Guld | 1896 i Athen | 110 meter hæk |
Curtis blev den første olympiske mester på 110 meter hæk, da han 10. april vandt finalen i tiden 17,6, "fem cm" foran britten Grantley Goulding. Han vandt også sit indledende heat på 100 meter og kvalificerede sig til finalen, men afstod for at forberede sig til hækfinalen.
Som en ivrig amatørfotograf, tog Curtis mange værdifulde billeder i Athen og offentliggjort flere humoristiske erindringer om de første moderne olympiske lege. Den mest berømte af dem er High Hurdles and White Gloves (1932).
Curtis studerede på Massachusetts Institute of Technology og derefter et år på Technische Universität i Dresden i Tyskland. Under første verdenskrig kommanderede han Massachusetts ambulancekorps og blev senere leder for Lord Electric Company of Massachusetts. Han deltog også i udviklingen af brødristeren.