Substituerede amfetaminer
From Wikipedia, the free encyclopedia
Substituerede amfetaminer eller amfetaminer er en klasse af kemiske stoffer baseret på amfetamins struktur.[1] Den omfatter alle derivater som er dannet ved at erstatte eller substituere et eller flere brintatomer i amfetamin med substituenter.[1][2][3][4] Forbindelserne i denne gruppe spænder over en række farmakologiske midler, herunder stimulanter, empatogener og hallucinogener og andre.[2] Eksempler på substituerede amfetaminer er amfetamin,[1][2] metamfetamin,[1] efedrin,[1] cathinon,[1] fentermin,[1] mefentermin,[1] bupropion,[1] methoxyfenamin,[1] selegilin,[1] amfepramon,[1] pyrovaleron,[1] MDMA (ecstasy) og DOM (STP).
Nogle af amfetamins substituerede derivater forekommer i naturen, for eksempel i bladene på ledris- og khat-planter, som har været brugt af mennesker i mere end 1000 år for deres farmakologiske virkninger.[1] Amfetamin blev først fremstillet i slutningen af det 19. århundrede. I 1930'erne fandt amfetamin og nogle af dets derivater brug som anti-kongestanter i symptomatisk behandling af forkølelse og også lejlighedsvis som psykoaktive midler. Deres virkninger på centralnervesystemet er forskelligartede, men kan opsummeres ved tre overlappende typer aktivitet: psykoanaleptisk, hallucinogen og empatogen. Forskellige substituerede amfetaminer kan forårsage disse virkninger enten separat eller i kombination.