Sorthalset lappedykker
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den sorthalsede lappedykker (latin: Podiceps nigricollis) er en fugleart i familien lappedykkere. Fuglen er 28-34 cm lang og vejer 250-600 g, og ligner Nordisk lappedykker, som er betydeligt sjældnere i Danmark. Sorthalset lappedykker kan leve op til 10 år. Den yngler ved ferskvandssøer i Europa, Asien, Afrika, og Nordamerika. Danmark er omkring dens nordlige udbredelsesgrænse, og den er ualmindelig her i landet, men har dog en ret stabil bestand på 250-300 ynglepar (bestanden var mindre i perioden op til de tidlige 1980ere, men lidt højere i perioden lige efter).[3] Den kan ses i det meste af landet, men de fleste yngler ved klare søer i Midtjylland, omend et mindre antal yngler andre steder, også nær København.[4] Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[2]
Sorthalset lappedykker | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Sårbar (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Podicipediformes (Lappedykkere) |
Familie | Podicipedidae |
Slægt | Podiceps |
Art | P. nigricollis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Podiceps nigricollis Brehm, 1831 | |
Kort | |
Udbredelse af P. nigricollis Yngleområde findes Træk Yngler ikke | |
Hjælp til læsning af taksobokse |