Små og store synder
From Wikipedia, the free encyclopedia
Små og store synder (original engelsk titel: Heartbeat) er en længerevarende britisk politidramaserie, hvor handlingen foregår på og omkring de ansatte på en fiktiv politistation lokaliseret i den fiktive lille engelske Yorkshire-landsby Aidensfield i 1960'erne. Tv-serien er bygget over en bog-serie, "The Constable Series" skrevet af forfatteren Peter Walker under pseudonymet Nicholas Rhea, som Yorkshire Televison købte rettighederne til. Som landsbyen Aidensfield er brugt den lille by Goathland i Yorkshire. Jernbanestationen i Goathland, der lægger lokaliteter til Aidensfield Station, er samme jernbanestation, som anvendes i Harry Potter-filmene.
Små og store synder | |
---|---|
Information | |
Genre | Dramaserie |
Skabt af | Gerry Mill, Johnny Byrne, Keith Richardson |
Originalsprog | Engelsk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 18 |
Antal afsnit | 372 |
Produktion | |
Location | Yorkshire |
Produktionsland | Storbritannien |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | ITV, ITV1 |
Musik | |
Komponist | Buddy Holly |
Links | |
Små og store synder på IMDb (engelsk) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Serien produceredes af Yorkshire Television i The Leeds Studios til Independent Television (ITV) og viste sig at blive en populær serie i England. Dramaserien havde premiere på engelsk fjernsyn fredag den 10. april 1992 med et seertal på over 12 millioner og havde over 10 millioner seere i de første episoder.[1] I 2001 opnåede serien at komme op på en sjetteplads i listen UK TV ratings med 13,82 millioner seere og var på sjettepladsen igen i 2003 med 12,8 millioner seere.[2][3] Produktionen nåede op på 300 episoder i efteråret 2006 under serien 16. sæson. Seriens 17. sæson begyndte den 17. november 2007 og fortsatte, efter en pause, den 23. marts 2008. [4]
Serien sluttede efter 18 sæsoner med episode 372, der blev vist i England søndag den 12. september 2010.
Serien vises på den danske tv-station TV 2 Charlie under navnet Små og store synder.
"Små og store synder" har også en spin-off-serie, The Royal, der på DR1 vises under navnet Landsbyhospitalet.