Scoria
From Wikipedia, the free encyclopedia
Scoria er en meget porøs, mørkfarvet vulkansk sten, der nogle gange indeholder krystaller (fenokryster). Den er typisk mørk i farven (generelt mørkebrun, sort eller lilla-rød) og basalt eller andesitisk i sammensætning. Scoria er relativt lav i tæthed som følge af sin porøsitet, men i modsætning til pimpsten har al scoria en specifik tyngdekraft større end 1 og synker i vand. Hullerne eller vesiklerne dannes, når gasser, der blev opløst i magmaen, kommer ud af opløsningen, når den bryder ud, og skaber bobler i den smeltede sten, hvoraf nogle er frosset på plads, når klippen afkøles og størkner. Scoria kan dannes som en del af en lavastrøm, typisk nær overfladen, eller som fragmentarisk ejecta (lapilli, blokke og bomber), for eksempel i strombolske udbrud (type af vulkanudbrud) der danner scoria-kegler med stejle sider. Kemisk analyse af scoria fundet i Yemen viste, at det hovedsageligt var sammensat af vulkansk glas med et par zeolitter (f.eks. Clinoptilolit).[1] De fleste scoria består af glasagtige fragmenter og kan indeholde phenocrysts . Ordet scoria kommer fra det græske σκωρία, skōria, rust.[2][3]