Rusinsk
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rusinsk er et østslavisk sprog nært beslægtet med ukrainsk. Officielt er sproget en ukrainsk dialekt, noget som støttes af russiske og ukrainske sprogforskere. Dette begrundes med, at der findes en række overgangsdialekter mellem rusinsk og ukrainsk. De fleste andre sprogforskere betragter det som et selvstændigt sprog. Deres begrundelse er, at forskellen mellem rusinsk og ukrainsk er mindst lige så stor som mellem ukrainsk og hviderussisk. Desuden findes der også overgangsdialekter mellem russisk, hviderussisk og ukrainsk.[kilde mangler]
Rusinsk (русин) | ||
---|---|---|
Talt i: | Slovakiet, Serbien, Ukraine, Polen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien | |
Talere i alt: | 623.960[1]
| |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Balto-Slavisk Slavisk Østslavisk Gammel østslavisk Rutensk Rusinsk | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | Vojvodina[9]
| |
Reguleret af: | Ingen officiel regulering | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | ingen | |
ISO 639-2: | ingen | |
ISO 639-3: | rue | |
Områder med rusinsk talende |
Rusinsk blev før 2. verdenskrig talt af lidt under en million mennesker i Karpato-Rutenien. I 2000 blev det talt af ca. 623.960 mennesker,[1] og det er et af de seks officielle sprog i den serbiske region Vojvodina.[kilde mangler]