Robinson Crusoe
From Wikipedia, the free encyclopedia
Robinson Crusoe er en roman af den engelske forfatter Daniel Defoe. Den udkom i London i 1719.
- For alternative betydninger, se Robinson Crusoe (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Robinson Crusoe)
Romanen handler om den unge Robinson Crusoe, der strander på en øde ø. Historien er inspireret af den skotske styrmand Alexander Selkirk, der opholdt sig alene i mere end fire år på Más a Tierra i øgruppen Juan Fernández i Stillehavet. [1]
Romanen gav navn til den litterære genrebetegnelse robinsonaden.
Robinson Crusoe er i moderne udgaver kun tredje episode i Defoes værk, som begynder med, at Crusoe sætter sig op mod sin fars krav om, at han skal være tilfreds med sin plads i samfundet. Han løber hjemmefra for at blive rig. Snart kommer den første advarsel fra Gud i form af stormvejr til søs. Anden advarsel er, at han tages til fange og sælges som slave. Han gives fri, bliver rig på en plantage i Brasilien, men da han investerer i slavehandel, kommer tredje advarsel i form af det berømte skibbrud og hans redning på en øde ø. [2]