Rejsekongedømme
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rejsekongedømmet kan siges at være alternativ til at have en politisk hovedstad, et permanent centrum, hvorfra et kongerige regeres. Især Vesteuropa var præget af et politisk styre hvor de højeste politiske myndigheder konstant ændrede bopæl, og også førte (hele eller store dele af) landets centrale regering med på deres rejser. Riget havde således ikke noget ubetinget centrum, intet fast opholdssted (sæde) for regeringen.[1]