Parc national de la Vanoise
From Wikipedia, the free encyclopedia
Parc national de la Vanoise eller Nationalpark Vanoise, er en fransk nationalpark beliggende mellem dalene Tarentaise og Maurienne[2] i den franske del af Alperne, oprettet i 1963.[3] Det var den første franske nationalpark, og ligger i départementet Savoie.[2] Små landsbyer som Champagny-le-Haut, Termignon, La Chiserette, Bramans, Sollières-Sardières, Friburge, Pralognan-la-Vanoise og Séez ligger i nærheden af parken.
Parc national de la Vanoise | |
---|---|
Nationalpark Vanoise | |
IUCN kategori II (nationalpark) | |
Grande Casse (3855 m), højeste top i Vanoise[1] | |
Sted | Savoie, Frankrig |
Nærmeste by |
Modane Bourg-Saint-Maurice |
Koordinater | 45°20′N 6°50′Ø |
Etableret | 1963 |
Parken grænser op til adskillige store skisportssteder (Les Trois Vallées, Tignes, Val-d'Isère, Les Arcs, La Plagne). På den Italienske side af grænsen, fortsætter parken i Parco nazionale del Gran Paradiso (Nationalpark Gran Paradiso)[3]. Tilsammen omfatter disse to nationalparker over 1.250 km² og er en af de største alpine nationalparkområder i Vesteuropa.[2]