Militærkuppet i Chile
From Wikipedia, the free encyclopedia
Militærkuppet i Chile den 11. september 1973 var en skelsættende begivenhed i Chiles historie, lige som det var en markant begivenhed i den kolde krig. Kuppet blev kulminationen på en længere periode med social og politisk uro i Chile, hvor den konservativt dominerede kongres stod i opposition til den socialistiske præsident Salvador Allende.[1] Samtidig førte USA økonomisk krig mod Chile på ordre fra USA's præsident Richard Nixon. Allende blev styrtet af styrker fra militæret og det nationale politi.[2]
Militæret afsatte den civile regering og etablerede en junta, som brutalt undertrykte venstreorienterede politiske aktiviteter, både inden- og udenrigs. Allendes hærchef, Augusto Pinochet, blev udråbt til diktator i løbet af det første år efter kuppet; formelt set overtog han magten i slutningen af 1974.[3] USA's regering, der havde været med til at skabe grundlaget for kuppet, anerkendte straks junta-regeringen og støttede dens arbejde med at konsolidere magten.[4]
Under de luftangreb og jordbaserede angreb, der gik forud for kuppet, holdt Allende sin sidste tale, hvori han svor at forblive i præsidentpaladset og tog afstand fra tilbud om en beskyttet afrejse, ifald han valgte at gå i eksil frem for konfrontationen.[5] Øjenvidneskildringer fra Allendes død fortæller samstemmende, at han tog sit eget liv i paladset.[6]
Forud for Pinochets diktatur havde Chile i årtier været hyldet som et fyrtårn for sit demokrati og sin politiske stabilitet i et Sydamerika, der var plaget af militærregeringer og caudillismo. Under Pinochet fandtes der en relativt svag oprørsk opposition i Chile mod Pinochets regime; denne opposition havde hovedsageligt rod i folk, der havde støttet Allende. Pinochet blev stødt fra magten i 1988 efter en folkeafstemning, der blev bakket op internationalt.