Menneskets udvikling
From Wikipedia, the free encyclopedia
Menneskets udvikling er den forandringsproces eller evolution, der har ført til fremkomsten af nutidens menneske. Mennesket og chimpansen havde en fælles forfader for cirka 5-7 millioner år siden. Udviklingen fra denne fælles forfader omfatter blandt andet neandertalere og andre nu uddøde arter som Homo erectus, kaldet abemennesker eller homininer. De er alle karakteriseret ved den oprette gang i modsætning de afrikanske menneskeabers "knogang".
Menneskets uddøde forfædre er fundet som fossiler rundt omkring i verden, mest almindeligt i Afrika. Man har desuden fundet stenredskaber, der er 2-3 millioner år gamle. Mennesket tilhører slægten Homo, der udskiltes fra andre abemennesker for ca. 2,5 mio. år siden. De ældste fossiler efter anatomisk moderne mennesker er 200-300.000 år gamle.