Matilda-effekten
From Wikipedia, the free encyclopedia
Matilda-effekten er et bias mod at anerkende kvindelige videnskabsfolks præstationer, og hvis arbejde tilskrives deres mandelige kolleger. Dette fænomen blev første gang beskrevet af kvinderettighedsforkæmperen og abolitionisten Matilda Joslyn Gage (1826-98) i hendes essay "Woman as Inventor" (udgivet første gang i 1870 som en erklæring, og i 1883 i tidsskriftet North American Review). Matilda-effekten blev navngivet i 1993 af videnskabshistorikeren Margaret W. Rositter.[1][2]
Rositter giver flere eksempler på effekten. Trotula (eller Trota af Salerno), en italiensk kvindelig læge fra det 12. århundrede, skrev bøger som, efter hendes død, blev tilskrevet mandelige forfattere. Eksempler fra det 19. og 20. århundrede illustrerer også Matilda-effekten, som omfatter personer som Nettie Stevens,[3] Lise Meitner, Marietta Blau, Rosalind Franklin og Jocelyn Bell Burnell.
Matilda-effekten er blevet sammenlignet med Matthæus-effekten, hvor en mere anerkendt forsker oftere får mere anerkendelse end sammenlignelig ukendt forsker, selvom deres arbejde er enten delt eller lignende.[4][5]