Luftskib L 19
From Wikipedia, the free encyclopedia
Luftskib L 19 (fabriksnr. LZ 54) var en P-klasse zeppeliner, som blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine og foretog sin første flyvning 19. november 1915. Luftskibet udførte 14 missioner med kaptajnløjtnant Odo Löwe som kommandant og havde fra 22. november base i Dresden, men efter 9 uger flyttedes det 29. januar 1916 til luftskibsbasen i Tønder, men allerede 31. januar afgik det mod English Midlands på dets første bombetogt.
Togtet endte tragisk på Nordsøen, hvor hele besætningen på 16 mand druknede den 2. februar, efter at være blevet forladt af den engelske trawler King Stephen, som var kommet dem til undsætning. Hændelsen vakte stor forargelse verden over. [1]