King-Crane-kommissionen
From Wikipedia, the free encyclopedia
King-Crane-kommissionen (officielt kaldet 1919 Inter-Allied Commission on Mandates in Turkey) var en undersøgelseskommission vedrørende disponeringen af områder inden for det tidligere Osmanniske Rige.
King-Crane-kommissionen | |
---|---|
Dato | 1919, men først udgivet i 1922 |
Forfatter(e) |
|
Formål | Officiel undersøgelse, foretaget af den amerikanske regering, omhandlende disponeringen af ikke-tyrkiske områder inden for det tidligere Osmanniske Rige. |
Kommissionen var foranlediget af fredskonferencen i Paris i 1919. Kommissionen besøgte områder i Palæstina, Syrien, Libanon og Anatolien, undersøgte stemningen blandt den lokale befolkning og vurderede deres syn på den bedste løsning for regionen. Kommissionen var oprindeligt tiltænkt til at omfatte både franske, britiske, italienske og amerikanske repræsentanter, men endte med udelukkende at være en amerikanske kommission, idet de andre lande trak sig for at undgå risikoen for at blive "konfronteret med anbefalinger fra deres egne udpegede delegerede, som kunne være i konflikt med deres politik".[1][2] Med de andre Allierede nationers frafald mistede kommissionen enhver reel troværdighed.
Kommissionen forelagde sin rapport til fredskonferencen i Paris i august 1919. Fredskonferencen var fra begyndelsen undermineret af Frankrig og Storbritanniens pagt, Sykes-Picot-aftalen og kolonialistisk tankegang – og fredskonferencen havde stort set bestemt områdets fremtid, inden rapporten var færdig.[3][4]