H.C. Ørsted
dansk fysiker, kemiker og ingeniør (1777-1851) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut. Han var bror til politikeren og juristen, Danmarks 3. statsminister (med titlen Premierminister) A.S. Ørsted. H.C. Ørsted udgav naturfilosofiske afhandlinger m.m. og stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 og Den Polytekniske Læreanstalt i 1829. Endvidere var han stifter af forløberne til Meteorologisk Institut og Patentdirektoratet. H.C. Ørsted blev i 1808 indvalgt som medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvor han fra 1815 var sekretær (i dag generalsekretær) til sin død. Ørsted var en meget aktiv sekretær og fremlagde både egne og andres videnskabelige resultater og opfindelser på Selskabets møder.
H.C. Ørsted Guldalderen | |
---|---|
Daguerreotypi af Hans Christian Ørsted | |
Personlig information | |
Født |
14. august 1777 Rudkøbing |
Død |
9. marts 1851 (73 år) København |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | København |
Religion | Protestant |
Søskende |
Jacob Albert Ørsted, Anders Sandøe Ørsted |
Ægtefælle | Inger Birgitte Ørsted (1814-1851) |
Børn |
Karen Scharling, Albert Nicolai Ørsted |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Friedrich-Schiller-Universität Jena, Københavns Universitet |
Elev af | Johann Wilhelm Ritter |
Medlem af | Videnskabernes Selskab (1808-1851) |
Beskæftigelse | Farmaceut, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, kemiker, ingeniør |
Forskningsområde |
Fysik Kemi |
Faglig interesse | Fysik |
Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet |
Arbejdssted | Polyteknisk Læreanstalt |
Elever | Carl Holten, Christopher Hansteen |
Kendt for |
Opdagelsen af elektromagnetisme Udvindelsen af aluminium Grundlæggelse af DTU |
Hovedværk | Naturvidenskabelige Skrifter |
Påvirket af | Immanuel Kant |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Sekskab 1808-1851. Sekretær (generalsekretær) for det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1815-1851. |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
H.C. Ørsted var en nær ven af H.C. Andersen.[1] Ørsted er også en af den danske guldalders hovedpersoner. Ørsted bekræftede Robert Boyle og Mariottes undersøgelser af luftarters sammentrykkelighed.[kilde mangler] Han tilskrives i almindelighed opdagelsen af elektromagnetismen i 1820. Sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme var dog allerede påvist i 1802 af Romagnosi, men den var stort set ukendt i videnskabskredse. Ørsteds opdagelse blev derimod straks anerkendt i videnskabsverdenen, og andre arbejdede videre med opdagelsen, blandt andet Faraday, der opdagede induktionen, mens Maxwell i 1873 formulerede en endegyldig teori om elektromagnetismen.
Han konstruerede et piezometer, isolerede grundstoffet aluminium for første gang. Han var også interesseret i sprog og skabte flere nye danske ord som ilt og brint.