Grundtvigsk Forum
From Wikipedia, the free encyclopedia
Grundtvigsk Forum er en forening med afsæt i præsten, poeten og politikeren N.F.S. Grundtvig og holder til i bygningen Vartov, hvor Grundtvig var præst. Foreningen har medlemmer og aktiviteter i hele Danmark.
Grundtvigsk Forum | |
---|---|
Folkekirken | |
Vartov i København | |
Generelle informationer | |
Type | Kristelig forening |
Hjemsted |
Farvergade 27 1463 København K, Danmark |
Grundlagt | 1898 |
Nøgleperson |
Kirsten M. Andersen (formand, 2024) Ulla Morre Bidstrup (næstformand, 2024)[1] |
Medlemmer | o. 14.000 |
Tidligere navn | "Kirkeligt Samfund" til 2007 |
Medlem af | Folkekirken |
Medlemsblad | "Grundtvigsk Tidende" (tidsskrift[2]) |
Eksterne henvisninger | |
http://www.grundtvig.dk | |
CVR-nummer | 56852417 |
Oversigtskort | |
Grundtvigsk Forum rummer både et akademi, et bibliotek, en skoletjeneste, et tidsskrift og afholder arrangementer af vidt forskellig karakter. På tværs af det hele er en interesse for N.F.S. Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab – og en nysgerrighed efter, hvad man kan bruge Grundtvigs tanker til i dag.
Grundtvigsk Forum blev etableret som forening i 1898 og hed Kirkeligt Samfund frem til 2007. Grundtvigsk Forum har omkring 14.000 medlemmer, der enten er den del af foreningens 110 lokale fællesskaber, eller er meldt ind i foreningen som personlige medlemmer.[3]
Grundtvigsk Forums øverste ledelse er foreningens styrelse, der vælges på årsmødet hvert år. Styrelsen er organiseret som et forretningsudvalg og tre hovedudvalg; Kirkepolitisk udvalg, Skolepolitisk udvalg og Kultur- og Samfundspolitisk udvalg.[3]