Gejrfugl
From Wikipedia, the free encyclopedia
Gejrfugl (Pinguinus impennis) var en stor ikke-flyvende alkefugl, som er uddød nu. Den var indtil 1700-tallet almindelig på begge sider af Nordatlanten, hvor den ynglede i kolonier på fuglefjelde i Canada, Grønland,[1] Island og Norge. Det sidste ynglepar blev dræbt den 3. juni 1844 på den lille ø Eldey ud for Islands sydvestkyst.[2][3]
Gejrfugl | |
---|---|
Udstoppet eksemplar og kopi af et æg i Glasgow | |
Bevaringsstatus | |
Uddød (IUCN 3.1) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden |
Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Underorden | Lari |
Familie | Alcidae (Alkefugle) |
Slægt | Pinguinus |
Art | P. impennis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Pinguinus impennis (Linnaeus 1758) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Gejrfuglens nærmeste slægtning er den meget mindre alk. Udstoppede eksemplarer af gejrfuglen er sjældne. I Danmark findes kun to eksemplarer, begge opbevaret på Zoologisk Museum i København. Ordet Geir (Gejr) er norrønt, og betyder "Spyd". Navnet Pinguin lever videre hos pingvinerne. Det var Francis Drake som gav de flyvesvage fugle i det Sydlige Ishav dette navn da han så dem ved sydspidsen af Sydamerika i 1578. Navnet gav han dem fordi, han syntes de lignede Nord-Atlantens Penguins, nemlig Gejrfuglen. Gejrfuglens vidensskabelige navn er Pinguinus impennis og impennis betyder "uden vinger".