Endelave
ø i Kattegat / From Wikipedia, the free encyclopedia
Endelave er en 13,2 km² stor moræneø med store marine områder i det sydlige Kattegat. Ca. 1/3 af øen består af skov, hede og overdrev, men øen domineres af opdyrket land primært i syd og vest. Midt på øen ligger det højeste punkt, det 7,8 meter høje Snekkebjerg.
Endelave | |
---|---|
Endelave set fra øst | |
Geografi | |
Sted | Kattegat |
Koordinater | 55°45′17″N 10°18′05″Ø |
Areal | 13,2 km² |
Administration | |
Land | Danmark |
Region | Midtjylland |
Største by | Endelave By |
Demografi | |
Folketal | 150[1] (2024) |
Befolkningstæthed | 13,94/km² |
Øen blev i 1970 en del af Horsens Kommune og udgør også Endelave Sogn.
De fleste af de fastboende bor i Endelave by, og på resten af øen er der langt mellem huse og gårde. Et større sommerhusområde ligger på den sydøstlige del af øen ved Lynge Hage.
I 1960 var der endnu 403 indb. på øen, men derefter faldt indbyggertallet på øen hurtigt, og i 1996 var der kun 164. Omkring 2009 har tallet stabiliseret sig til ca. 180. På grund af den lange transporttid er øen truet af affolkning. Der er taget flere initiativer for at stabilisere øens erhvervsgrundlag og folketal som f. eks udbygning af turisterhvervet og bedre kommunal service til de fastboende.
Bilfærgen M/F Endelave sejler dagligt de 60-70 minutter fra Snaptun i Østjylland til Endelave by. Pladsreservering anbefales. 2 km vest for Endelave by ligger flyvepladsen.
Øen er kendt for sine mange vildkaniner. De har flere gange haft myxomatose (kaninpest). Men bestanden, der er udsat af mennesker, lever endnu.[2][3]