Den sjette store massedød
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den sjette store massedød er en betegnelse for tabet af plante- og dyrearter, som forskere mener, at mennesker i vor levetid står midt i, og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.[1][2][3][4][5]
Den sjette store massedød kaldes også den antropocæne massedød efter antropocæn eller den holocæne massedød efter holocæn.
Faldet i antallet af insekter, hvirveldyr og plantearter udgør en potentiel katastrofe for biodiversiteten.[6][7] En FN-rapport fra 2019 konstaterer at op til en million arter trues af udryddelse og at aldrig før i menneskehedens historie er klodens dyre- og plantearter udryddet så hurtigt, som det sker nu.[8]
I modsætning til de foregående fem er den nuværende massedød forårsaget af overvækst af en enkelt art, Homo sapiens. Vi er vidner til et hurtigt tab af arter, som er truende, fordi det ud over dette tab forårsager en hurtig lemlæstelse af livets træ, hvor hele grene, dvs. arter, slægter og familier sammen med de funktioner, de udfører, går tabt. Dette ændrer evolutionens bane globalt og ødelægger de forhold, der gør menneskeliv muligt. Forskere mener at dette forhold er en irreversibel trussel mod fremtidige miljøer for Homo sapiens og dermed for civilisationens levedygtighed.[9]