Calabrisk fyr
From Wikipedia, the free encyclopedia
Calabrisk fyr (Pinus brutia), er en art i Fyrreslægten hjemmehørende i det østlige middelhavsområde. Størstedelen af dens udbredelse er i Tyrkiet, men ses også også i det østlige Ægæiske Øer i Grækenland, Krim, Iran, Georgien, Aserbajdsjan, det nordlige Irak, det vestlige Syrien, Israel, Libanon, og Cypern.[1] Det vokser normalt i lav højde, primært fra havoverfladen op til 600 meter, dog op til 1.200 meter i den sydlige del af sin udbredelse
Pinus brutia | |
---|---|
Fyrets blade og kogler | |
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Pinophyta |
Klasse | Pinopsida |
Orden | Pinales |
Familie | Pinaceae |
Slægt | Pinus |
Art | P. brutia |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Det calabriske fyr er et mellemstort træ, med en stammediameter på op til 1 meter, undtagelsesvis op til 2 meter. Barken er orange-rød, tyk og dybt sprækket ved foden af stammen, og tynde og skællet i den øvre krone. Nålene er i par, slanke, for det meste 10-16 cm lange og lysergrøn til let gullig/grøn.
Koglerne er tykke, tunge og hårde, 6-11 cm lange og 4-5 cm brede ved midten når lukket. De er grønne i starten, under modning bliver de blankt rødbrune når de er 24 måneder. De åbner langsomt over de næste år eller to til at frigive frøene. Frøene er 7-8 mm lange, med en 15-20 mm vinge, og er primært vind-spredte.