BRIKS
From Wikipedia, the free encyclopedia
BRIKS (Internationalt BRICS) er et akronym, der er opfundet for at forbinde de fem store vækstøkonomier: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. BRIKS-medlemmerne er kendt for deres betydelige indflydelse på regionale anliggender.[1] Siden 2009 har regeringerne i BRIKS-landene mødtes årligt ved formelle topmøder. Indien var vært for det seneste 13. BRIKS-topmøde den 9. september 2021 online.
BRIKS | |
---|---|
BRIKS-lederne i 2019, fra venstre mod højre: Xi Jinping, Vladimir Putin, Jair Bolsonaro, Narendra Modi og Cyril Ramaphosa. | |
BRIKS-landene | |
Forkortelse | BRIKS |
Oprindelse | September 2006 (FN's generalforsamlings 61. møde) |
Type | Mellemstatslig organisation |
Formål | Politisk |
Hovedkontor | BRIKS-tårnet |
Beliggenhed | Shanghai, Folkerepublikken Kina |
Betjeningsområde | International politik |
Antal medlemmer | 10 (2024) |
Tidligere navn | BRIK |
Eksterne henvisninger | |
Hjemmeside | infobrics.org |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Oprindeligt blev de første fire grupperet som "BRIK" (eller "BRIK'erne") før introduktionen af Sydafrika i 2010.[2] BRIKS har et samlet areal på 39.746.220 km2 og en anslået samlet befolkning på omkring 3,21 milliarder,[3] eller omkring 26,7 % af verdens landoverflade og 41,5 % af verdens befolkning. Fire ud af fem medlemmer er blandt verdens ti største lande efter befolkning og område, bortset fra Sydafrika, som er 23. i begge.
Som medlemmer af G20 fra 2018 havde disse fem lande et samlet nominelt BNP på 19,6 billioner amerikanske dollar, omkring 23,2 % af bruttoverdensproduktet, et samlet BNP (KKP) på omkring 40,55 billioner amerikanske dollar (32 % af verdens BNP KKP) og anslået 4,46 billioner amerikanske dollar i samlede valutareserver.[4][5] BRIKS har modtaget både ros og kritik fra adskillige kommentatorer.[6][7][8] Bilaterale forbindelser mellem BRIKS-lande udføres hovedsagligt baseret på ikke-indblanding, lighed og gensidig fordel.[9] Eksistensen af BRIKS-grupperingen betyder ikke en formel eller uformel alliance; der er adskillige økonomiske, territoriale og politiske stridigheder mellem de fem regeringer.