Rodos (sjtad)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dit artikel is gesjreve (of begós) in 't Heëlesj. Laes hie wie v'r mit de versjillende saorte Limburgs ómgaon.
Rodos (óch waal Rhodos; Greeksj: Ρόδος (Ródos); Italiaans: Rodi) is de hoofplaatsj van 't Greeksje eilank en gemingde Rodos. De havesjtad hat 'n ummoeërd centrum en ligk op 't oetesjte noardoeëste va dat eilank en hat ungeveër 50.000 lüj. De sjtrategisch geleëge sjtad woeëd i d'r vieëfden ieëw vuur Christus gesjtich en loog op versjillige handelsweëg tusje Europa, Afrika en 't Midde-Oeëste. Heidurch hat zie ivluëj ungergange va de ouw Greke, Byzantiene, Maltezer Orde, Turke en Italiane. Al dees kultoere hant dön sjpöar in 't sjtroatbild hingergelate. Zoeë guëf 't mieërder Byzantiense kirke en Turkse moskeeë en zint wichtige öapebare geboewer durch de Italiane geboewd, wie 't gouverneurspalies en 't theater. De Middelieëwse binnesjtad sjteet igesjrieëve bei de weltirfgoodlieës va de UNESCO. Neëve de ummoeëring lup 'n sjpatsierroute. Rodos sjteet al lang bekank as toeristisch oord, meh seër 't valle va de militaire junta, kam 't massatoerisme good op gang. I de jöare '80 en '90 woar 't ee va de dröks bezóchte besjtumminge i Grekelank.