Vojens Ishockey Klub
From Wikipedia, the free encyclopedia
Vojens Ishockey Klub er en ishockeyklub i Vojens, som har vundet danmarksmesterskabet i ishockey ni gange og pokalturneringen tre gange. Klubbens farver er blå, hvid og rød. Oprindeligt havde hjemmebanetrøjen blå og hvide vandrette striber, mens man på udebane spillede i trøjer med røde og hvide vandrette striber. Siden begyndelsen af 1980'erne har klubben spillet i blå trøjer, hvor det hvide og røde islæt er reduceret til dekorationsstriber på ærmerne og ved livet.
Vojens IK | ||
---|---|---|
Klubdetaljer | ||
Fuldt navn | Vojens Ishockey Klub | |
Grundlagt | 5. januar 1963 | |
Forbund | Danmarks Ishockey Union | |
Hjemmebane |
Frøs Arena Vojens, Danmark Kapacitet: 5.000, heraf 2.000 siddepladser | |
Klubfarver | ||
Hjemmeside | www.vojens-ik.dk | |
Aktuel drift | ||
Liga | Metal Ligaen (som SønderjyskE Ishockey) | |
Formand | Brian Ahrenkiel | |
Historiske bedrifter | ||
Nationalt |
9 × DM-guld: 1979, 1980 og 1982 (som Vojens IK), 2006, 2009, 2010, 2013, 2014 og 2015 (som SønderjyskE). 1 × DM-sølv: 2019 (som SønderjyskE). 7 × DM-bronze: 1969, 1971 og 1978 (som Vojens IK), 2007, 2008, 2011 og 2012 (som SønderjyskE). Pokalvinder: 2010, 2011, 2013. | |
Internationalt | Continental Cup: Nr. 3 i 2011. | |
Spilledragter | ||
| ||
Infoboks sidst opdateret: 18. september 2019 |
Klubben blev stiftet i 1963 og debuterede i 2. division vest i 1963-64, og allerede den efterfølgende sæson sikrede den sig for første gang oprykning til 1. division, der dengang var den bedste danske række. Vojens IK vandt DM-medaljer for første gang i sæsonen 1968-69, hvor det blev til bronze, men ca. 10 år senere kom klubbens første storhedstid, hvor det blev til tre danmarksmesterskaber i løbet af fire sæsoner omkring 1980. Derefter kom en periode med mere middelmådige resultater kulminerende med nedrykningen til den næstbedste række i 1987. Holdet vendte tilbage til det gode selskab i 1989, hvor det imidlertid med det samme blev til nedrykning igen. Men siden 1992 har Vojens IK uafbrudt spillet i den bedste danske ishockeyliga.
Klubbens førstehold optrådte i perioden 1997-2003 under navnet Vojens Lions og i sæsonen 2003-04 som IK Sønderjylland. Driften af det professionelle elitehold har siden 2003 været udskilt i et særskilt selskab, og selve Vojens Ishockey Klub er derfor i dag en ren amatør-forening. Siden 2004 har eliteholdet været en del af SønderjyskE-koncernen, og førsteholdet har derfor siden da spillet under navnet SønderjyskE Ishockey i SønderjyskE-koncernens karakteristiske lyseblå trøjer. I denne periode opstod klubbens anden storhedstid, hvor den fra 2006 til 2015 vandt DM-medaljer ti sæsoner i træk, herunder seks danmarksmesterskaber.