Vandløb
enhver form for vandområde med strømmende vand (herunder floder, åer, vandløb, kanaler osv.) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod). Hvert eneste vandløb har et afvandingsområde eller et 'opland', som det afvander. Dette opland er afgrænset af vandskel, altså højderygge ind mod andre vandløbs oplande. På sin vej mod havet 'vælger' vandløbet den letteste vej. Derfor kan vandløb have udløb til både andre vandløb, søer, floder, moser, rismarker, mangrover, vandfald foruden havet.
Under sin langvarige gennemstrømning af landskabet vil vandløbet skære sig ned, sådan at højdeforskellen mellem udspring og udmunding bliver udjævnet. På de dele af løbet, hvor højdeforskellen er størst, bliver strømmen kraftig og nedskæringen i landskabet meget markant. På de flade strækninger er strømmen langsom, og løbet har en tendens til at øge sine slyngninger. Derved dannes mæandre med kraftige bugtninger og afsnørede floddele.
Hvis et vandløbs udløb til havet sker et sted, hvor der ikke er nævneværdigt meget tidevand, bliver mundingen forgrenet på en karakteristisk måde, som kaldes et floddelta (se fx (Donau eller Nilen). Det samme vil ske på steder, hvor vandløbet møder store, flade landområder uden nævneværdigt fald. Det mangegrenede vandløb kaldes så et indlandsdelta (se fx Okawango).
Hvis floden derimod har sit udløb, hvor tidevandsforskellen er kraftig, opstår en tragtformet munding (se fx Themsen eller St. Lawrence-floden).
Menneskeskabte kunstige vandløb er fx: Kanal, skibskanal, akvædukt og kloak.
Danmarks længste å er Gudenåen, mens Skjern Å er det vandløb i landet, som har den største vandføring.