Tomás de Torquemada
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tomás de Torquemada (født 14. oktober 1420, død 16. september 1498) var en dominikansk munk fra Castilien og først spanske storinkvisitor i landets bevægelse for at homogenisere den religiøse udøvelse af den katolske kirke i slutningen af 1400-tallet, kendt som den spanske inkvisition.[1]
Tomás de Torquemada | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. oktober 1420 Torquemada, Spanien, Valladolid, Spanien |
Død |
16. september 1498 (77 år) Ávila, Spanien |
Gravsted | Ávila |
Familie | Juan de Torquemada (farbror/morbror) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universidad de Salamanca |
Beskæftigelse | Inkvisitor, katolsk præst, Lægbroder, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Muslimer og jøder i Spanien fandt det socialt, politisk og økonomisk hensigtsmæssigt at omvende sig til katoliscismen (se Converso, Morisco ogMarrano) primært fordi de blev forfulgt.[2] Eksistensen af kunstige konvertitter (kaldet krypto-jøder)[3] blev opfatte som en trussel mod det religiøse og sociale liv i Spanien af landets monarker (kong Ferdinand og dronning Isabella).[4] Dette ledte til at Torquemada, der selv havde converso-forfædre,[1][5][6] til at blive en af de primære støtter til Alhambradekretet der udviste jøderne fra Spanien i 1492.
Torquemadas navn blev synonym med grusomheder, religiøs intolerance og fanatisme som følge af hans udbredte brug af tortur til at få tilståelser og fortalervirksomhed for henrettelse på bålet.[7]