Targowica-konføderationen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Targowica-konføderationen (polsk: konfederacja targowicka, litauisk: Targovicos konfederacija) var en konføderation af polske adelige udråbt i landsbyen Targowica den 14. maj 1792. Dannelsen af konføderationen skete med støtte fra Ruslands kejserinde Katarina den Store.[1] Konføderationen var modstander af den polsk-litauiske forfatning af 3. maj 1791 og indledte en borgerkrig i Den polsk-litauiske realunion mod den polske konge og Sejmen. Konføderationens krig mod kongen og Sejmen blev støttet af Rusland i den Polsk-russiske krig i 1792, der førte til Polens anden og tredje deling og ophøret af realunioen som stat.[2]