Svævefly
fastvinget fly uden motor beregnet til sportslig eller fritids-anvendelse / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et svævefly har ingen motor og er derfor et fly, der hele tiden ved svæveflyvning bevæger sig frem ved at omsætte højde til fremdrift.
Såfremt den omgivende luft stiger mere, end flyet synker, vil flyet stige. Den omgivende luft, som bærer flyet oppe, kan forekomme på flere forskellige måder, dels som luft, der presses over en bakke eller et bjerg, dels som termik (opstigende varmere luft fra jorden, der solopvarmes uensartet).
Moderne svævefly flyver mere end 40 meter frem for hver meter, det synker (glidetal på over 40). De moderne svævefly omsætter derfor energi på en meget effektiv måde. Svævefly flyver mest effektivt ved hastigheder mellem 90 og 150 km/t, men kan nå hastigheder på over 300 km/t.