Storhertugdømmet Oldenborg
From Wikipedia, the free encyclopedia
Storhertugdømmet Oldenborg (tysk: Großherzogtum Oldenburg) var en stat i den nordlige del af det nuværende Tyskland, der eksisterede fra 1815 til 1918.
- For alternative betydninger, se Oldenborg.
Storhertugdømmet Oldenborg Großherzogtum Oldenburg | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Medlem af Tyske Forbund 1815–1866 Medlem af Nordtyske Forbund 1866–1871 Delstat i Tyske Kejserrige 1871–1918 | |||||||||||
1815–1918 | |||||||||||
Oldenborg i det Tyske Rige | |||||||||||
Hovedstad | Oldenburg | ||||||||||
Regeringsform | Konstitutionelt monarki | ||||||||||
Storhertug[lower-alpha 1] | |||||||||||
• 1815–1823 | Peter Frederik Vilhelm | ||||||||||
• 1823–1829 | Peter I | ||||||||||
• 1829–1853 | August I | ||||||||||
• 1853–1900 | Peter II | ||||||||||
• 1900–1918 | Frederik August II | ||||||||||
Staatsminister | |||||||||||
• 1814–1842 | Karl von Brandenstein | ||||||||||
• 1916–1918 | Franz Friedrich Ruhstrat | ||||||||||
Historie | |||||||||||
1815 | |||||||||||
9. november 1918 | |||||||||||
Valuta |
Daler (frem til 1858) Vereinsthaler (1858–1873) Goldmark (1873–1914) Papirmark (1914–1918) | ||||||||||
|
Det opstod, da Hertugdømmet Oldenborg blev ophøjet til storhertugdømme ved Wienerkongressen i 1814–15. Det var medlem af Det Tyske Forbund 1815–1866, Det Nordtyske Forbund 1866–1871 og var delstat i Det Tyske Kejserrige 1871–1918. Det ophørte, da monarkierne i Tyskland blev afskaffet ved Novemberrevolutionen i 1918, hvor det blev omdannet til Fristaten Oldenborg.
Storhertugdømmet Oldenborg bestod af tre vidt adskilte områder: Oldenborg, Eutin og Birkenfeld. Hovedstaden var byen Oldenburg.
Oldenborg var den 10. største af de tyske stater, havde én stemme i Forbundsrådet og tre pladser i Rigsdagen.
Dets territorium indgår i dag i de tyske delstater Niedersachsen, Slesvig-Holsten og Rheinland-Pfalz.