Sovjetisk mesterskab i ishockey 1948-49
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det sovjetiske mesterskab i ishockey 1948-49 var det tredje sovjetiske mesterskab i ishockey for klubhold. Turneringen blev afviklet i ligaform med deltagelse af 10 hold i 1. gruppe. Derudover blev der afviklet en turnering i 2. gruppe med deltagelse af 12 hold, der spillede om tre oprykningspladser til 1. gruppe.
Hurtige fakta Sæson, Sæson nr. ...
Sovjetisk mesterskab i ishockey | |
---|---|
Sæson | 1948-49 |
Sæson nr. | 3 |
Periode | 12. december 1948 - 26. februar 1949 |
Mester | CDKA Moskva (2. titel) |
Andenplads | VVS MVO Moskva |
Tredjeplads | Dynamo Moskva |
Nedrykkere | Dzerzjinets Leningrad |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 90 |
Totalt antal mål | 570 (6,33 pr. kamp) |
Topscorer |
Aleksej Gurysjev, Krylja Sovjetov Moskva 29 mål |
Sovjetisk mesterskab i ishockey | |
Luk
Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestre CDKA Moskva, som dermed vandt titlen for andet år i træk og anden gang i alt. Sølvmedaljerne gik til VVS MVO Moskva, som vandt medaljer for første gang, mens Dynamo Moskva måtte tage til takke med bronzemedaljerne for anden sæson i træk. Det var tredje år træk, at alle tre medaljesæt blev vundet af hold fra hovedstaden.