Sol (døgn på Mars)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Sol betegner inden for astronautik længden af et middelsoldøgn på Mars; ordet er overtaget fra det latinske navn for Solen. En sol er altså den gennemsnitlige tid mellem to på hinanden følgende meridianpassager af Solen set af en iagttager på Mars. Enheden blev indført af den amerikanske rumfartsorganisation NASA i 1976 i forbindelse med landingerne af Mars-sonderne Viking 1 og Viking 2.[1] Ud over at være en tidsenhed anvendes begrebet også til tælling af antal Mars-døgn, som er forløbet siden en bestemt Mars-rover landede på planetens overflade.
- For alternative betydninger, se Sol. (Se også artikler, som begynder med Sol)