Skara Stift
From Wikipedia, the free encyclopedia
Skara Stift er et stift i Svenska kyrkan. Det er Sveriges ældste stift, grundlagt under Olof Skötkonung i 1000-tallet. Stiftsby er Skara i Västergötland.
Ved grundlæggelsen omfattede stiftet i hvert fald formelt hele Götaland, indtil Linköpings Stift grundlæggelse i begyndelsen af 1100-tallet. Senere i middelalderen frem til stormagtstiden omfattede stiftet hele Västergötland, Dalsland og Värmland – inden oprettelsen af Göteborg og Karlstads stifter.
Skara Stift er inddelt i 11 provstier og 178 sogne. Erik Aurelius er siden den 29. august 2004 biskop i stiftet.