Sølvgibbon
From Wikipedia, the free encyclopedia
En sølvgibbon (Hylobates moloch) er en art i slægten gibboner. Arten lever endemisk på øen Java, hvor den lever i uforstyrrede regnskove i højder på op til 2.450 m. Den er opført som truet på IUCN's rødliste siden 2008, da den vilde bestand anslås til at omfatte mindre end 2500 voksne individer.[1]
Sølvgibbon | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Truet (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Primates (Primater) |
Underorden | Euprimates |
Infraorden | Haplorhini |
Parvorden | Anthropoidea |
Overfamilie | Cercopithecoidea |
Familie |
Hominidae (Menneskeaber) |
Underfamilie | Hylobatinae |
Slægt | Hylobates (Gibboner) |
Art | H. moloch |
Videnskabeligt artsnavn | |
Hylobates moloch Audebert, 1798 | |
Kort | |
Sølvgibbons udbredelse | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dens pels er blågrå med en mørkegrå eller sort hætte. Som alle gibboner er sølvgibboner nedsat fleksibilitet i lænden, skulderblade der er placeret på dens ryg, og den har ingen hale. Den har lange, buede fingre og meget lange arme i forhold til dens ben. I gennemsnit vejer en fuldvoksen sølvgibbon 8 kg. Den er dagaktiv og lever næsten hele deres liv i træerne. Derfor er sølvgibboner meget gode til at klatre i og svinge fra træ til træ. Dette er muligt på grund af dens mobile håndled, fuld rotation af overarmen, og evnen til at låse deres albuerne når de hænger i træer. Dens kost består af frugter, blade og blomster.
Hvert tredje år føder hunnen i gennemsnit en enkelt unge, efter en drægtighed på syv måneder. Afkommet ammes i omkring 18 måneder og lever sammen med familieflokken, indtil den er fuldt moden hvilket den bliver som omkring otte til ti år gammel.[2]