Ruslands-undersøgelsen (2016-2019)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ruslands-undersøgelsen, eller fra maj 2017 også kendt som Mueller-undersøgelsen (engelsk: "Special Counsel investigation"), var en undersøgelse af russisk indblanding i præsidentvalget i USA i 2016 og mistænkelige forbindelser mellem Trump-associerede og russiske embedsmænd. Undersøgelsen blev også omtalt som "Russiagate", mens Trump selv – herunder også hans tilhængere – omtalte undersøgelsen som "Russia hoax" (dansk: Ruslands fupnummeret) eller "Russian Witch Hunt (Hoax)" (dansk: Ruslands heksejagten).
Mueller-undersøgelsen blev officielt igangsat af den daværende vicejustitsminister Rod Rosenstein d. 17. maj 2017. Her havde fyringen af den daværende FBI-direktør James Comey d. 9. maj 2017 været en medvirkende faktor til, at man valgte at udpege en såkaldt specialanklager (engelsk: Special Counsel), hvor valget af specialanklager var faldet på den tidligere FBI-direktør Robert Mueller.
Undersøgen overtog denne den eksisterende FBI-undersøgelse, Crossfire Hurricane, som siden d. 31. juli 2016 dels havde efterforsket forbindelse mellem Trump-medarbejdere og russiske embedsmænd og spioner, og dels "hvorvidt enkeltpersoner med tilknytning til [Trumps] præsidentkampagnen koordinerede, bevidst eller ubevidst, med den russiske regerings bestræbelser på at blande sig i 2016 USA's præsidentvalg".[1] Trump var ikke personligt under efterforskning før efter fyringen af FBI-direktør James Comey i maj 2017.[2]
Mueller-undersøgen blev afsluttet 22. marts 2019, da Robert Mueller indleverede sin rapport til den amerikanske justitsminister, William Barr.[3] En overstreget udgave af Mueller-rapporten blev efterfølgende offentliggjort d. 18. april 2019.[4] Undersøgelsen identificerede flere links mellem den russiske regering og Trump-kampagnen og konkluderede, at Trump-kampagnen forventede, at den ville gavne valgmæssigt af Ruslands forsøg på at hacke demokraternes server.[5] I sidste ende fandt undersøgelse dog ikke evidens for, at nogen i Trump-kampagnen konspirerede eller koordinerede med den russiske regering i dens forsøg på at påvirke det amerikanske valg.[5][6]
I et separat spørgsmålet om hvorvidt præsidenten, Donald Trump, havde hindret retsvæsenets arbejde ("obstruction of Judges") kom Mueller-undersøgelsen ikke frem til en egentlig konklusion.[7][8] Således understregede rapporten, at den hverken anklagede eller frifandt præsidenten for at have hindret retsvæsenets arbejde.[8] I stedet citerede Mueller-rapporten en juridisk mening fra 2000 udformet af det amerikanske justitsministerium som påpegede, at man ikke kunne anklage en siddende præsident.[8][9][10] Mueller-rapporten beskrev efterfølgende ti episoder med præsidenten, som – i henhold til rapporten – potentielt kan anses som hindring af retsvæsenets arbejde, men rapporten tilkendegiver samtidig, at det måtte være op til den amerikanske kongres at afgøre.[8]
Den amerikanske justitsminister, William Barr, og den assisterende justitsminister, Rod Rosenstein, konkluderede d. 24. marts 2019, at de beskrevne episoder var utilstrækkelige til at fastlægge, at præsidenten havde hindret retsvæsenets arbejde.[11]
D. 29. maj 2019 afsluttede Robert Mueller sin undersøgelse og afgav i den forbindelse en kortfattet udtalelse om undersøgelsen.[12] Efter at være stævnet, vidnede Robert Mueller offentligt d. 24. juli 2019 overfor to demokratisk ledet komitéer i Repræsentanternes Hus.[13]
I april 2019 meddelte justitsminister William Barr, at han havde iværksat en gennemgang af oprindelsen af FBI's undersøgelse af russisk indblanding i valget i USA i 2016 (Crossfire Hurricane).[14][15] Det blev rapporteret i maj 2019, at han havde udpeget den mangeårig føderale anklager John Durham til at lede denne undersøgelse.[16] I december 2020 afslørede Barr for Kongressen, at han den 19. oktober i hemmelighed havde udpeget Durham som specialanklager, hvilket gav ham mulighed for at fortsætte efterforskningen efter Trump-administrationens afslutning.[17] Den 15. maj 2023 indleverede Durham sin endelige rapport.[18][19] Durham-rapporten konkluderede, at FBI aldrig skulle have igangsat en fuld undersøgelse af forbindelserne mellem Trumps kampagne og Rusland i forbindelse med præsidentvalget i 2016, herunder kritiserede rapporten FBI for at have brugt "rå, uanalyseret og ubekræftet intelligens" til at retfærdiggøre igangsættelsen af undersøgelsen (Crossfire Hurricane). Ligeledes konkluderede rapporten, at FBI havde anvendt en anden standard, da de afvejede bekymringer hvad angik Hillary Clintons kampagne.[20]