Repræsentanternes Hus (Thailand)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Repræsentanternes Hus (thai: สภาผู้แทนราษฎร, transskription: Sapha Phuthaen Ratsadon) er det thailandske parlaments underhus med 500 pladser. Ved parlamentsvalget i 2023 var der to stemmesedler, en med navne på valgkreds-kandidater, der udgør 400 af parlamentets 500 folkevalgte pladser, og en anden med politiske partier, hvor liste-kandidater får de resterende 100 folkevalgte pladser. Hvert kredsmedlem repræsenterede i princippet 162.766 borgere – 65.106.481 indbyggere pr. 31 december 2022 divideret med 400 – valgstyrelsen tillader kun en afvigelse på højst 10 procent fra det gennemsnitlige antal beboere for hver valgkreds. Bangkok har, betragtet som provins, det største antal kredsmandater med 35, på grund af byens registrerede indbyggertal. Det nordøstlige Isaan-plateau udgør med sine 21,8 millioner indbyggere en tredjedel af kredsmandaterne og har i alt 133 pladser. Det centrale Thailand, inklusive Bangkok, udgør 122 kredsmandater. Der skal omkring 350.000 stemmer til, for at opnå et listemandat, baseret på det foregående valg i 2019, hvor der blev afgivet 35 millioner gyldige stemmer.[1]
Repræsentanternes Hus สภาผู้แทนราษฎร Sapha Phuthaen Ratsadon | |
---|---|
Type | |
Type | Underhus |
Historie | |
Grundlagt | 1932 |
Ledelse | |
Speaker (formand) |
Wan Muhamad Noor Matha, Prachachart siden 5. juli 2023 |
Struktur | |
Pladser | 500 folkevalgte repræsentanter |
Politiske grupper |
Regering (314)
Støtter (3)
Opposition (183)
|
Valg | |
Valgsystem | 400 kredsmandater og 100 partilistermandater |
Sidste valg | 14 May 2023 |
Mødested | |
Det thailandske parlament, Sappaya-Sapasathan, i Bangkok. | |
Hjemmeside | |
Både Senatet og Repræsentanternes Hus blev opløst som følge af det militærkuppet i 2014, hvor de blev erstattet med Den Nationale lovgivende Forsamling med et kammer på 250 medlemmer, udvalgt af Det Nationale Råd for Fred og Orden (National Council for Peace and Order). 2017-forfatningen, som blev godkendt ved en folkeafstemning i 2016, gav mulighed for et senat med 250 medlemmer, som ikke blev valgt, men derimod udpeget af en særlig komité, der var udpeget af militæret. Som sådan er senatet siden 2019 ofte blevet betragtet som et gummistempel for beslutninger, der allerede er truffet af militærets ledere.[2][3]