Præsidentvalget i USA 2020
From Wikipedia, the free encyclopedia
Præsidentvalget i USA 2020 blev afholdt d. 3. november 2020.[6] Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris slog den siddende republikanske præsident Donald Trump og vicepræsident Mike Pence.[7] Trump blev dermed den første amerikanske præsident siden George H. W. Bush i 1992, og den ellevte siddende præsident i landets historie, til at tabe et genvalg.[8]
| |||||||
Valgdeltagelse: 66,8%% (est.) (11,1pp) | |||||||
Nomineret | Joe Biden[1] | Donald Trump[2] | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Parti | Demokraterne | Republikanerne | |||||
Hjemstat | Delaware | Florida[3] | |||||
Running mate | Kamala Harris[4] | Mike Pence | |||||
Valgmænd | 306[5] | 232[5] | |||||
Delstater vundet | 25 + DC + NE-02 | 25 + ME-02 | |||||
Stemmer | 81.268.924[5] | 74.216.154[5] | |||||
Procentdel | 51,3% | 46,9% | |||||
Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Biden, rød=Trump) | |||||||
Siddende præsident Valgt præsident |
Biden vandt, som udfordrende kandidat, den største andel af vælgerstemmer (51,4%) siden 1932.[9] Samtidig havde Trump, sammenlignet med valget i 2016, en lille fremgang i andelen af vælgerstemmer (fra 46,1% til 46,9%), mens forskellige tredjepartskandidater tilsammen fik ca. 1,7% af vælgerstemmerne (tilbagegang fra ca. 5,7% fra valget i 2016). Målt på valgmænd, vandt Biden med en margin på 74 valgmænd, hvilket nogenlunde var sammenligneligt med Trumps valgsejr fra 2016, hvor sidstnævnte vandt med en margin på 77 valgmandsstemmer.
Valgdeltagelsen var, med over 66%, den højeste siden 1900 og lå dermed over ti procentpoint højere end ved det forgående præsidentvalg i 2016.[10][11] Både Biden og Trump modtog mere end 74 millioner stemmer, hvilket var mere end Barack Obamas hidtidige rekord på 69,5 millioner stemmer i 2008. Biden fik mere end 81 millioner stemmer, hvilket var det største antal stemmer nogensinde for en præsidentkandidat.[12] USA har normalvis set en relativ lav valgdeltagelse (på mellem ca. 50-60%) og den kraftige stigning i valgdetagelsen skyldes flere faktorer, såsom Coronavirusepidemien og det faktum at rekord mange mennesker brevstemte.[13][14]
Det første primærvalg afholdtes i Iowa den 3. februar 2020.[15] Joe Biden sikrede sig, gennem forskellige primærvalgssejre, normineringen som Demokraternes præsidentkandidat blandt et historisk stort kandidatfelt, som bl.a. talte Bernie Sanders, Amy Klobuchar, Pete Buttigieg, Elizabeth Warren, Michael Bloomberg og Kamala Harris. Demokraterne udpeget officielt Joe Biden, som deres præsidentkandidat på deres konvent 13.–16. juli 2020.
Donald Trump mødte, som siddende præsident, ikke den store modstand i de republikanske primærvalg og vandt derfor let normineringen som Republikanernes præsidentkandidat. Republikanerne udpegede officielt Donald Trump, som partiets præsidentkandidat på deres konvent 23.–27. august 2020.[15]
Stemmeoptællingen tog lang tid, men 7. november mente alle større nyhedsbureauer at Joe Biden havde vundet og bliver næste præsident, herunder Decision Desk HQ, Associated Press, CNN, MSNBC, NBC News, ABC News, The New York Times, Reuters og Fox News.[16] Valget var dog ikke officielt afgjort, og stemmeoptællingen var stadig i gang.
Den 23. november 2020 modtog Biden besked fra GSA (General Services Administration) om, at de ville stille ressourcer og services til rådighed i forbindelse med et præsidentskifte.[17]
Trump hævdede med støtte fra store dele af de ledende republikanere i kongressen og kampagnen "stop the steal", at der var foregået omfattende valgsvindel i de stater, hvor kampen om flertallet var tættest[18] [19] I en af disse "svingstater",Michigan, havde den ansvarlige minister officielt godkendt Bidens sejr med en margin på 154000 stemmer, og blev den 7. december 2020 belejret af "Stop the Steal" aktivister, som samledes foran hendes hus.[20] Sideløbende rejste republikanerne i denne stat og Pennsylvania, Arizona, Wisconsin, New Hampshire og Georgia retssager med påstand om valgsvindel.[21]
Den 14. december 2020 afgav valgmændene deres stemmer, og et flertal gik til Biden,som opnåede 306 stemmer mod Trumps 232[22].[23]
Den sidste, normalt uproblematiske bekræftelse på valget foregik i kongressen den 6. januar 2021, hvor valgmandskollegiets stemmer berigtiges. Imidlertid lykkede det demonstranter, som troede på Trumps påstande om valgsvindel at trænge ind i bygningen og belejre den i flere timer, mens kongresmedlemmerne måtte evakueres. De var opildnet af Donald Trumps tale foran det hvide hus tidligere på dagen, hvor han appelerede til, at "lægge pres på de svage republikanske medlemmer af kongressen."[24][25] Den republikanske flertalsleder af senatet, Mitch McConnell, konstaterede efter at urostifterne var fjernet fra bygningen, at Joe Biden var valgt som USA's 46. præsident. Som kommentar til Trumps påstande om valgsvindel udtalte han:
- "Vælgerne, domstolene og staterne har alle talt. De har alle talt. Hvis vi tilsidesætter dem, vil det skade vores republik for evigt. Dette valg var faktisk ikke usædvanligt tæt. I den senere historie alene har valgene i 1976, 2000 og 2004 været tættere end dette. Marginen i valgmandskollegiet er nærmest identisk med den, vi så i 2016. Hvis dette valg blev omstødt alene efter beskyldninger fra den tabende side, ville vores demokrati komme ind i en dødsspiral. Vi ville aldrig se hele nationen acceptere et valg igen. Hvert fjerde år ville være et kapløb om magten for enhver pris."[26]
- McConnell havde dog støttet Trump, men sammen med mange andre republikanere, vendte de ryggen til ham efter stormen af capitol.