Norðragøta
bygd på Eysturoy, Færøerne / From Wikipedia, the free encyclopedia
Norðragøta er en bygd på Færøerne beliggende på østkysten af Eysturoy. Almindeligvis udgør Norðragøta sammen med Syðrugøta og Gøtugjógv området Gøta i bunden af den brede fjord Gøtuvík som har indløb mellem Gøtunes i nord og Mjóvanes i syd. Afstanden fra Gøtunes og ind er cirka 6 kilometer, mens længden på sydsiden er 11 km.
Norðragøta (dansk: Nordregøte) | |
---|---|
Indbyggere (2023) | 662 |
Kommune | Eysturkommuna |
Postnummer | FO 512 |
Markatal | 32 |
Gøta har sandsynligvis fået sit navne fra en vardesti eller vej som i tidligere tider gik gennem området, og som folk har bosat sig ved, da gøta er det færøske ord for "gade". Norðragøta, Syðrugøta, Gøtugjógv og Gøtueiði betyder derfor henholdsvis Nordregade, Søndregade, Gadekløft og Gadeejde. Navnet bøjes Gøtu ([gøːto]) i akkusativ, dativ og genitiv.
Kommunen havde 1. januar 2015 1072 indbyggere og et areal på 30,5 kvadratkilometer. Borgmester fra 2005 til 2008 var Hans Mourits Foldbo. Kommunens venskabskommune var Vestmannaeyjar, Island. Fra 1. januar 2009 er Gøtu kommuna sammenlagt med Leirvíkar kommuna til Eysturkommuna.[1] Pr. 1. januar 2014 var folketallet i Eysturkommuna 1933. Norðragøta hører under Gøta kirkesogn som omfatter bygderne fra den tidligere Gøtu kommuna. Tidligere var trækirken Gøtu kirkja fra 1833 i Norðragøta sognekirke, men fra 1995 benyttes den nye kirken ved Gøtugjógv til dette formål.
Bygden har en aktiv fiskerihavn med flere trawlere, fiskefiletfabrik, fiskeeksportfirma, en plastvarefabrik og flere andre mindre virksomheder.