MiljøBiblioteket
bogserie fra Danmarks Miljøundersøgelser 2003-2010 / From Wikipedia, the free encyclopedia
MiljøBiblioteket var en dansk bogserie udgivet Gads Forlag og Forlaget Hovedland for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fra 2003 til 2010. Der kom i alt 18 bøger i serien. De er nu tilgængelige i digital form fra en hjemmeside under Aarhus Universitet.[2] Bøgerne beskæftigede sig med natur- og miljøemner såsom økologisk landbrug, stenrev,[3] iltsvind, luftforurening, vandmiljø, pesticider, drivhusgasser og skarven. Hver bog indeholder et stikordsregister og flere udgaver har også en kort ordliste med forklaringer for de vigtigste begreber.
Formen for bøgerne i serien var let og tilgængelig og blandt andet målrettet gymnasieundervisningen.[4] En anmelder fandt at bogen om iltsvind var "en fin bog at blive klog af".[4]
Et mindre antal af papirudgaverne af bøgerne sælges fra Forlaget Hovedlands hjemmeside.[5]
MiljøBiblioteket må ikke forveksles med bogserien Miljøbiblioteket, der er en række af populærvidenskabelige bøger udgivet i et samarbejde mellem DCE ─ Nationalt Center for Miljø og Energi og Aarhus Universitetsforlag siden 2014.[6]