Militærkuppet i Myanmar 2021
From Wikipedia, the free encyclopedia
Militærkuppet i Myanmar 2021 var et kup, der begyndte om morgenen den 1. februar, da den demokratisk valgte kansler Aung San Suu Kyi, præsident Win Myint og andre ledere fa regeringspartiet blev arresteret og tilbageholdt af Tatmadaw, landets militær.[1][2] Få timer senere deklarerede Myanmars hær en år-lang undtagelsestilstand og annoncerede at magten var blevet overdraget til lederen for de bevægnede styrker, Min Aung Hlaing,[3][4][5] der mente, at han kunne beholde magten i yderligere seks måneder, før der skulle udskrives nyvalg. Den 1. august 2022 forlængedes undtagelsestilstanden med seks måneder, hvorved militæret kan beholde magten i en længere periode,[6] og igen senere til 1. august 2023. Her annoncerede militæret, at "når man holder et valg, som skal være frit og fair og uden frygt, så er der behov for sikkerhedsforanstaltninger, og derfor er det påkrævet at forlænge undtagelsestilstanden", der dermed atter blev forlænget med seks måneder.[7]
Militærjuntaen forsvarede sig med, at de ikke havde foretaget et statskup eller afsat en civil regering, men derimod bekæmpet valgsvindel indtil der kunne afholdes et nyt valg, hvor vinderen får overladt regeringsmagten.[8]
Vedvarende eskalerende protester mod kuppet medførte, at sikerhedsstyrker blev indsat og skød med skarpt mod demonstranter ved adskillige aktioner. FN's generalsekretær fordømte militærets fortsatte brutale vold. Antal dræbte civile oversteg i slutningen marts 400, inklusive flere børn. Blandt andre EU, Japan og USA fordømte drabene. EU suspenderede støtte til udviklingsprojekter og USA indførte handelssanktioner.
Den 24. april afholdt ASEAN krisemøde i Jakarta, Indonesien, med detalgelse af juntachef Min Aung Hlaing.[9] På mødet forpligtede Myanmars militærjunta sig uventet til at "ophøre med vold" mod civile og engagere sig i "konstruktiv dialog med alle parter." Derudover accepterede juntaen ASEANs mæglingsintervention og tillod en særlig udsending at besøge Myanmar, for at mødes med alle berørte parter.[10]
1.388 demonstranter er blevet dræbt af militæret pr. december 2022 – flere end 46 af de dræbte er børn[11] – og 16.540 personer er tilbageholdt af militæret[12]. Mindst 20, der er blevet dødsdømt, skjuler sig.[13]
Ifølge statslige medier i Myanmar, blev Aung San Suu Kyi benådet den 1. august 2023, Det var uklart, om det betød, at hun blev løsladt.[14]