Milanković-cykler
From Wikipedia, the free encyclopedia
Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet , med de ændringer i solindstrålingen det forårsager. Tilsammen medfører dette en overlappende, tredobbelt cyklus på ca. 100.000, ca. 41.000 og ca. 23.000 år mellem istider på Jorden. Fænomenet er opkaldt efter den serbiske ingeniør og matematiker Milutin Milanković.