Migræne
From Wikipedia, the free encyclopedia
Migræne (via fransk migraine og latin hemicrania [1][2] fra oldgræsk ἡμικρανία, hemikranía,[3] af ἡμι- hemi- halvt[3] og κρανίον kranion kranium[3]) er en neurologisk sygdom, der kendetegnes ved periodisk tilbagevendende anfald af kraftig ensidig pulserende hovedpine.
Migræne Klassifikation | |
---|---|
Information | |
Navn | Migræne |
Medicinsk fagområde | neuromedicin |
Genetisk association | TRPM8, MEF2D, MMP17, FHL5, ASTN2, MARCH4, PRDM16, PHACTR1, LRP1 |
SKS | DG43 |
ICD-10 | G43 |
OMIM |
157300, 157300 |
DiseasesDB |
31876, 4693 |
MedlinePlus | 000709 |
ICD-9-CM |
346, 346.9, 346.90, 346.80 |
Patientplus | migraine-pro |
MeSH | D008881 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Et anfald kan fremkaldes af mange forskellige påvirkninger.[4] Mange kvinder oplever migræneanfald omkring menstruationen. Andre finder, at der er en sammenhæng mellem visse fødevarer (f.eks. ost, kaffe og rødvin) og migræne.[kilde mangler] De biogene aminer tyramin og phenylethylamin kan udløse anfald hos dem, der er disponerede, mens andre ikke reagerer på disse to stoffer. Stress, skarpt lys og vejrskift anses også som mulige påvirkere.[kilde mangler]
Der er tale om en meget udbredt sygdom, der rammer 12-28 % af befolkning på et tidspunkt i livet. Studier viser, at udbredelsen af migræne rammer 6-15 % af voksne mænd og 14-35 % af voksne kvinder[5]. Ydermere konstateres det, at 4-5 % af børn under 12 år lider af migræne.[6]