Måneeffekten
Måneeffekten er en påstået ubevist sammenhæng mellem specifikke stadier i den ca. 29,5-dages månens cyklus og adfærd og fysiologiske ændringer hos levende væsener på jorden, herunder mennesker. / From Wikipedia, the free encyclopedia
Indholdet i denne artikel er en let forkortet oversættelse fra den engelske Wikipedia-artikel om Lunar effect.
Måneeffekten er en påstået ubevist sammenhæng mellem specifikke stadier i den ca. 29,5-dages månens cyklus og adfærd og fysiologiske ændringer hos levende væsener på jorden, herunder mennesker. I nogle tilfælde kan den påståede effekt afhænge af eksterne signaler, f.eks. mængden af månelys. I andre tilfælde, som f.eks. den omtrent månedlige menstruationscyklus hos mennesker (men ikke hos andre pattedyr), afspejler sammenfaldet i tidspunkterne ingen kendt indflydelse fra månen.
Et betydeligt antal undersøgelser har analyseret virkningen på mennesker. I slutningen af 1980'erne var der mindst 40 offentliggjorte undersøgelser om den påståede sammenhæng mellem månen ('luna' på latin) og skørhed ('lunacy' på engelsk),[1] og mindst 20 offentliggjorte undersøgelser om den påståede sammenhæng mellem månen og fødselstal[2]. Dette har gjort det muligt at udarbejde flere omfattende litteraturgennemgange og metaanalyser, som ikke har fundet nogen sammenhæng mellem månens cyklus og menneskers biologi eller adfærd[1][2][3][4].
Den udbredte og vedvarende forestilling om månens indflydelse kan bero på illusorisk korrelation[5] - dvs. opfattelsen af en sammenhæng, som ikke eksisterer i virkeligheden. Hvad angår hvordan denne forestilling oprindeligt opstod, formoder en undersøgelse, at den påståede forbindelse mellem månen og sindssyge kan være et "kulturelt fossil" fra en tid før indførelsen af udendørs belysning, hvor fuldmånens skarpe lys kunne have fremkaldt søvnmangel hos folk, der boede udenfor, og derved udløste uberegnelig adfærd hos disponerede mennesker med psykiske tilstande som f.eks. bipolar lidelse.[6]