Málaga
by i Spanien / From Wikipedia, the free encyclopedia
Málaga (i antikken "Malaca") er en havneby i Andalusien i det sydlige Spanien. Málaga, der ligger på Costa del Sol-kysten, er hovedbyen i provinsen Málaga. Byen har 568.479 indbyggere (2013) og er dermed den 6. største by i Spanien, efter Madrid, Barcelona, Valencia, Sevilla og Zaragoza. Floden Guadalmedina flyder gennem byen og deler den i to, hvor den gamle bykerne ligger på flodens venstre bred.
Málaga Málaga | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Spanien | ||||
Borgmester | Francisco de la Torre Prados | ||||
Autonom region | Andalusien | ||||
Provins | Málaga | ||||
Grundlagt | 1834 | ||||
Postnr. | 29001–29018 | ||||
Telefonkode | 95 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | MA | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 586.384 (2023) | ||||
- Areal | 395 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.485 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+1 | ||||
Højde m.o.h. | 11 m | ||||
Hjemmeside | www.malaga.eu | ||||
Oversigtskort | |||||
De dominerende erhverv i byen er vinhandel, olivenolieproduktion, sukkerfabrikation samt sæbe- og tekstilindustri. Byens havn eksporterer særlig mandler, kork, svovl og salt.
Byen besidder en af Spaniens største lufthavne, en handelshavn og et universitet. På grund af dens klima er byen et af Spaniens vigtigste turistmål.
Málaga ligger ved den vestlige del af Middelhavet, ved Costa del Sol. Byen der er omgivet af bugten med samme navn er omgivet af bjergerne Sierra de Mijas og Montes de Málaga. Gennem byen flyder floderne Guadalmedina og Guadalhorce, som begge munder ud i Middelhavet.
Byen deles i en nord-syd-akse af floden Guadalmedina. På østsiden af floden, ligger den gamle by med mange seværdigheder, og vest for floden indkøbscentre og hovedbanegården. Málaga er opdelt i 10 store bydele med Centro, Este, Ciudad Jardín, Bailén/Miraflores, Palma/Palmilla, Cruz de Humilladero, Carretera de Cádiz, Churriana, Campanillas og Puerto de la Torre, der igen er opdelt i hundrede mindre Barrios, som er opdelt i bo og industriområder.