László Papp
From Wikipedia, the free encyclopedia
László Papp (25. marts 1926 – 16. oktober 2003) var en ungarsk bokser, født i Budapest. Papp, der var højrefodsbokser, boksede de fleste af sine kampe i mellemvægt og letmellemvægt. Papp vandt olympisk guldmedalje i mellemvægt ved Sommer-OL 1948 i London og i letmellemvægt ved Sommer-OL 1952 i Helsinki og ved Sommer-OL 1956 i Melbourne, Australien. Han blev derved den første bokser nogensinde, der vandt tre OL-guldmedaljer. De eneste, der nogensinde har præsteret det samme, er cubanerne Teófilo Stevenson (OL-guld i 1972, 1976 og 1980) og Felix Savon (OL-guld i 1992, 1996 og 2000). Udover tre gange OL-guld vandt Papp EM for amatører to gange. Som noget ganske ekseptionelt for en bokser fra Østblokken lykkedes det Papp at få etableret en professionel karriere, der førte til et europamesterskab for professionelle, inden regimet i Ungarn fik sat en stopper for karrieren. Papp tabte aldrig som professionel.
For bryderen af samme navn, se László Papp (bryder)
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Boksning | ||
Deltager for Ungarn | ||
Olympiske Lege | ||
Guld | 1948 i London | Mellemvægt |
Guld | 1952 i Helsinki | Mellemvægt |
Guld | 1956 i Melbourne | Letmellemvægt |
EM for amatører | ||
Guld | 1949 Oslo | Mellemvægt |
Guld | 1951 Milano | Letmellemvægt |